Vi gør det sammen
Vi hylder alle de frivillige, der får hjulene til at dreje rundt.
Vi anerkender og ved, hvor vigtigt det er at opleve positive og givende fællesskaber, og vi er stolte af at kunne bidrage til dette.
Vi tror på, at de danske frivillige idrætsforeninger er en af grundpillerne i samfundet – for dannelse, ansvarsfølelse, fællesskab, glæde og positive relationer.
Det er dét, vi hylder. Det er dét, vi kæmper for. Og vi gør det sammen.
Vil du være med til at styrke fællesskabet?
Skriv til os og bliv en del af Tredje Halvleg – hvor passion og samarbejde gør en forskel.
I sporten ved vi, at sejre skabes sammen.
Det samme gælder her. Tredje Halvleg er et fællesskab af stærke partnere, der alle bringer noget særligt til projektet – den visuelle historiefortælling fra Designskolen Kolding, smagen fra Fur Bryghus, transport fra Danske Fragtmænd, emballage fra DS Smith, materialer fra Antalis og etiketter fra Lito Tryk.
Hver gaveæske i TAK serien, er resultatet af dette samarbejde – og hver solgt æske er et bidrag til børn og unges glæde ved sport i Volleyball-Danmark.
Tredje Halvleg er mere end et produkt – det er en Projekt drevet af passion, samarbejde og fællesskab.
Billedet og videoen er fra onsdag d. 17.09.25, hvor solen skinnede, og Dannebrog var hejst. Her fik vi alle fornøjelsen af at mødes i de dejlige omgivelser på Fur Bryghus.
Denne dag blev fundamentet for samarbejdet mellem Tredje Halvleg, Volleyball Danmark og Fur Bryghus lagt – i selskab med flere af vores passionerede samarbejdspartnere, som vi er utroligt stolte over at have med i projektet.
Vi havde også fornøjelsen af at være sammen med Sarah Marie Kroer Simonsen fra Designskolen i Kolding. Sarah har udført et imponerende stykke arbejde med at skabe de flotte illustrationer til ølserien TAK. Vi er dybt taknemmelige for hendes engagement og det smukke design, der på en helt fantastisk måde formidler Volleyball Danmarks værdier.
Jeg har designet tre øletiketter, som tilsammen udgør serien TAK – en hyldest til Volleyball Danmark. På etiketterne finder du Volleyball Danmarks slogan: “Plads til alle – brug for alle!” Det værdisæt har jeg forsøgt at bringe til live i et design, der hylder både stjernerne på banen og de stjerner, man møder uden for banen – fansene, de frivillige og alle dem, der gør sporten mulig. Mit mål har været at indfange følelsen af varme, glæde, engagement og fællesskab – alt det, Volleyball Danmark efter min mening står for – og indkapsle det i et farvestrålende og dynamisk design.
Det har været en kæmpe fornøjelse at være med og arbejde sammen med så dedikerede ildsjæle! Jeg håber, at både gejsten og kærligheden bag skinner igennem – i designet såvel som i formålet.
Sarah Marie Kroer Simonsen – Designskolen Kolding
TAK er mere end en øl – det er en hyldest til fællesskabet. I volleyball er der plads til alle – uanset alder, niveau eller drømme. Når du nyder en TAK, er du med til at støtte børn, unge og voksne i at finde glæden ved sporten og fællesskabet. En skål for dem, der gør plads – og for dem, der tager den.
Ingen klub uden fællesskab – og intet fællesskab uden mennesker. I volleyball er der brug for alle: spillere, trænere, frivillige, forældre og fans. Med TAK er du med til at give tilbage til sporten, så vi sammen kan skabe endnu bedre muligheder på banen, i klubhuset og udenfor. Hver skål tæller – og din betyder noget.
Fællesskab handler om at være en del af noget større. I volleyball er der altid plads til dig – uanset om du spiller, hepper, hjælper eller bare nyder stemningen. Når du vælger TAK, støtter du sporten og fællesskabet omkring den. Fordi vi kun kan løfte sporten, når vi løfter sammen – også dig.