Historien
Tredje halvleg er opstået med tanke om at støtter frivillig foreningsidræt i Danmark.
Vi hylder alle de frivillige, der får hjulene til at dreje rundt.
Vi anerkender og ved, hvor vigtigt det er at opleve positive og givende fællesskaber og vi er stolte af at kunne bidrage til dette.
Vi tror på at de danske frivillige idrætsforeninger er en af grundpillerne i samfundet, for dannelse, for ansvarsfølelse, for fællesskab og for glæde og positive relationer.
Det er det vi hylder og det er det vi kæmper for – og vi gør det sammen.
En stor tak til alle, der gjorde Skål for Livet muligt.
Tredje Halvleg har sine rødder i projektet “Skål for Livet” som igennem tre år formåede at skabe enestående historier i Team Rynkeby.
I fællesskab lykkedes det os at sælge mere end 68.000 gaveæsker med tre specialøl – på tværs af hele Danmark. Et resultat, der gjorde det muligt at fundraise og donere hele 3,4 millioner kroner til Team Rynkebys indsamling til familier og forskere tilknyttet Børnecancerfonden.
Når passionerede mennesker mødes om en fælles sag, opstår der noget helt særligt.
Derfor vil vi gerne rette en stor tak til alle ildsjæle, samarbejdspartnere og frivillige, som hver især har spillet en vigtig rolle i at opbygge og løfte projektet. Jeres engagement, tid og troen på idéen har gjort en forskel – ikke kun i form af kroner og øre, men også i håb, fællesskab og livskvalitet for de familier vi har hjulpet sammen.
Tak for at I var med til at skabe historien om “Skål for Livet” – sammen skabte vi noget, der vil blive husket.
Skål for livet & skål for JER.